Nemmere integration med WinPLC

Nemmere integration med WinPLC

Nu bliver det nemmere at integrere testudstyr med lægesystemet WinPLC

Med LabResult API tilbyder vi mulighed for at integrere eksterne applikationer med WinPLC på en fleksibel måde. Det betyder, at leverandører af testudstyr har mulighed for at lave egen integration fra udstyret direkte til WinPLC vha. vores API.

Grundlæggende giver API'et mulighed for simpelt at oprette et testresultat i WinPLC med de foreskrevne detaljer, såsom patient CPR-nr., dato og tid for prøvetagning, kommentar til resultatet osv.

Dertil kommer, at løsningen er tilpasningsdygtig i forhold til:

  • Testresultatets format. Der oprettes altid et overordnet resultat, som kan indeholde al testdata. Dertil er det muligt at oprette specifikke underresultater, f.eks. i forbindelse med specielle test, efter lægernes ønske.
  • At medtage grafisk materiale i testresultatet. Der er mulighed for at vedhæfte en PDF-fil på forskellige måder, alt efter filens format.
  • At tilføje analysekoder i form af standard- og unikke IUPAC koder, som anvendes af klinisk personale.

Samlet set giver LabResult API lettere adgang til at servicere alle de lægeklinikker, som anvender WinPLC.

Ved interesse eller spørgsmål er I velkomne til at kontakte os på mail salg@a-data.dk eller tlf. 72 60 29 65, hvor I kan vælge salgsafdelingen.

Læs mere om de tekniske detaljer bag løsningen i denne PDF-fil

 

Gå ikke glip af nyheder!

A-Data er nu en del af EG A/S. For at sikre, at vi må sende mails til dig om nyheder, nyttige tips, kurser og lign., opfordrer vi til, at du tilmelder dig vores nyhedsbreve. Ved at tilmelde dig, er du sikker på fremadrettet at modtage al relevant information om WinPLC.

Tilmeld dig her