Jeg tjekkede straks seneste sager fra kunden, men der var intet at finde. Et hurtigt opkald til klinikken – og ganske rigtigt – de havde haft problemer i 2 dage men havde desværre ikke tænkt på at kontakte os.
Jeg guidede klinikken til at genstarte routeren – og wupti, det virkede! Deres forbindelse blev stabil igen, systemet kørte godt – og de kunne arbejde igen.
Det var et hurtigt opkald for mig, men jeg er glad for, at jeg fulgte op på sagen, som gjorde en kæmpe forskel for klinikken, der var meget taknemmelig for, at jeg ringede til dem uden at de skulle kontakte os først. Sagen blev hurtigt løst, og klinikken har nu deres sædvanlige stabile forbindelse.