Mød en medarbejder

Mød en medarbejder

Mød en medarbejder i A-Data

Navn: Martin Brodersen
Afdeling: Hotline
Stilling: Teamleder


 

Martin startede for 4 år siden som IT-supporterelev i A-Datas hotline og fungerer i dag som teamleder. Han står for den daglige administration og planlægning i afdelingen, som er vokset til hele 11 medarbejdere.

 

I løbet af 2017 tog vores hotline imod 33.000 opkald. Mere end 97 % af sagerne blev lukket samme dag, hvilket Martin naturligvis er meget stolt af. Han arbejder hver dag for at give kunderne den bedste service, når de ringer ind.

 

“Det vigtigste er, at kunden har fået en god oplevelse med supporten. Vi stræber efter at få løst problemet med det samme.”

 

 

“Det vigtigste er, at kunden har fået en god oplevelse med supporten. Vi stræber efter at få løst problemet med det samme – men det skal siges, at der ofte er spørgsmål, som kræver nærmere undersøgelse. Her er det selvfølgelig vigtigt, at vi vender tilbage til kunden med en løsning hurtigst muligt – helst samme dag. Og det lykkes heldigvis i langt de fleste tilfælde.”

 

Martin kan godt lide at korrespondere med så mange forskellige mennesker hver dag, og være med til at sikre, at alle har det godt. I supporten arbejder medarbejderne rigtig tæt sammen og hjælper hinanden på kryds og tværs. Ind i mellem opkaldene løser medarbejderne andre opgaver. De laver bl.a. hjemmesider for vores kunder og hjælper med at forberede konverteringer af nye kunder.

 

 

“Fælles for os alle er, at vi brænder for at give kunden en god og personlig betjening.  Det betyder mindst lige så meget som at holde svartiden i telefonkøen nede!”

 

 

“Vi har ansvaret for mange forskellige opgaver i vores team, og vores forskellige interesser er en stor styrke. Fælles for os alle er, at vi brænder for at give kunden en god og personlig betjening.  Det betyder mindst lige så meget som at holde svartiden i telefonkøen nede!”

 

De seneste 3 måneder har den gennemsnitlige svartid i A-Datas hotline været 36 sekunder.