leverandørservice

Ledig stilling: Regnskabsassistent

 

Regnskabsassistent med stort salgs- og servicegen

Her er 2 dage aldrig ens, og kan du lide at favne bredt, så har vi jobbet til dig som blæksprutte i vores administrationsteam i Rødovre. Du skal trives i et uformelt miljø, hvor der sættes pris på humor, engagement og fællesskab. Det vægtes højt, at du er servicemindet, effektiv, tager initiativ og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du har flair for tal.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Daglig bogføring
  • Betaling af kreditorer
  • Afstemning af bankkonti
  • Rykning af debitorer
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Kursusadministration
  • Fakturering
  • Udarbejdelse af statistikker
  • Rengøring af kaffemaskine, køkken, mødelokaler mv.
  • Frokostbestilling, mødeopdækning mv.
  • Forefaldende kontorarbejde samt adhoc opgaver

Vi forestiller os, at du har en god faglig uddannelse, men ikke nødvendigvis flere års erhvervserfaring. Vi ser gerne, at du er stærk i tal, Excel og kommunikation med vores kunder.

Stillingen kræver kørekort B, og straffeattest skal forevises.

Hos A-Data A/S udvikler og drifter vi unikke løsninger til det danske sundhedsvæsen, herunder bl.a. læger, tandlæger og fodterapeuter. Vores produkter sikrer journalisering og behandlingsregistrering i hele primærsektoren.

Har du lyst til at være med til at gøre en forskel?

Kontakt

Send din ansøgning og CV til job@a-data.dk Ansøgningen mærkes ”Regnskab” i emnefeltet. Ønsker du at vide mere om stillingen, kan Charlotte Huge kontaktes på tlf. 36 34 01 10.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.