Årsmøde i brugergruppen

Invitation og tilmelding til årsmøde

- vores fysiske årsmøde er aflyst, men...

 

Vi plejer at mødes på Glostrup Park Hotel til den årlige generalforsamling og årsmøde i brugergruppen, hvilket desværre ikke er muligt i år grundet COVID-19. I år gør vi derfor tingene lidt anderledes og afholder årsmødet online, så alle kan deltage – på sikker afstand.

Torsdag d. 12. november 2020, kl. 16.00—18.00

For at skabe samværet virtuelt vil alle deltagende klinikker modtage en kurv med lidt godt til ganen. Så kan I sætte jer godt til rette foran computeren med en kop kaffe og nyde godterne fra kurven, mens I deltager i webinaret.

Få svar på dine spørgsmål

Selvom i år bliver anderledes, vil du ikke gå glip af årsmødet. Webinaret vil være opdelt i sessioner, hvor blandt andet Jørgen Granborg og Michael Frank Christensen vil fortælle om fremtiden og de fokusområder, der skaber værdi for jer brugere.

Beate Gade, kundechef i A-Data, og Morten Breuning, salgschef i EG, vil også komme med deres input omkring det nye samarbejde, og hvad det bringer med sig af fordele.

Du vil naturligvis have mulighed for at stille spørgsmål om opkøbet af A-Data og det nye samarbejde. Spørgsmålene kan stilles direkte i en chatfunktion og vil blive besvaret løbende.

Program

16:00-16:20 Velkomst og formandens beretning

16:20-16:50 Jørgen Granborg og Michael Frank Christensen: Fremtiden og fokusområder

16:50-17:20 Beate Gade: Året der gik, og det der kommer

17:20-17:40 Morten Breuning: Det helt rigtige setup

17:40-18:00 Opsamling, spørgsmål og tak for i dag

 

Tilmelding

Hvor skal klinikkens webinar-kurv sendes til?
*OBS - én kurv pr. deltagende klinik.

Sidste tilmeldingsfrist: 30. oktober 2020