2020 er året vi sent glemmer

Glædelig jul

2020 ER ÅRET VI SENT GLEMMER

2020 blev et år, hvor Covid-19 vendte op og ned på alt. Michael Frank Christensen, EG Healthcare, gør status efter et udfordrende år, der trods alt også har budt på positiv udvikling.

Pandemien førte til andre behov hos kunderne og i hele sundhedsvæsenet, som gjorde, at vi har været nødt til at finde løsninger fælles. Og det har vist sig, at vi i EG Healthcare sammen med andre aktører er i stand til at udvikle it-understøttende løsninger på rekordtid. Hvis vi ser fremad, vil det påvirke sektoren i en gunstig retning. På den måde er der kommet noget positivt ud af en meget træls situation.

Softphone er fx et nyt værktøj til klinikken, som gør det nemt at passe kliniktelefonen, uanset hvor I befinder jer. Den digitale telefon gør jer i stand til at arbejde fleksibelt online og understøtter den gode patientkontakt.

 

Beslutningsstøtte

Få aktiveret Beslutningsstøtte i WinPLC

Vi kan nu tilbyde Beslutningsstøtte til alle WinPLC-brugere - et redskab, som kan give jer en hjælpende hånd i hverdagen. Få aktiveret Beslutningsstøtte ved at udfylde formularen nedenfor, så klarer vores hotline resten. Det koster ingenting.

Hvad er Beslutningsstøtte?

Beslutningsstøtte er et redskab til understøttelse af elektronisk lægemiddelordination med det formål at minimere risikoen for fejlmedicineringer.

Hvornår kan jeg bruge Beslutningsstøtte?

Du bruger Beslutningsstøtte, når du opretter en ny ordination eller ved genordination. Her vil redskabet fremgå og fortælle dig, hvilke parametre du skal være opmærksom på.

For eksempel vil du få besked om, at:

  • kombinationen af medicin kan anvendes
  • kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler
  • den pågældende præparatkombination bør undgås

Du har altid mulighed for at give en tilbagemelding på advarslens relevans.

I vejledningen her kan du læse meget mere om Beslutningsstøtte og hvordan du anvender det.

Sådan skaber Beslutningsstøtte værdi for jer

Palle Mark Christensen, Lægerne Lærkevej

"Beslutningsstøtteværktøjet er en god støtte i min kliniske hverdag, når jeg ordinerer lægemidler. Det skyldes, at Beslutningsstøtteværktøjet er målrettet den enkelte patient i beslutningsøjeblikket samtidig med, at værktøjet ikke forstyrrer mig unødigt. Jeg har været særlig glad for koblingen mellem ordination af lægemidler og den pågældende patients laboratorieværdier."

Mark Lee Larsen, Lægerne Kanaltorvet

"På Kanaltorvet har vi været glade for Medicin-Beslutningsstøtte. Efter de første forsøgsrunder er de værste børnesygdomme ryddet af vejen, men der skal fortsat arbejdes med systemet - og det bliver der. Medicin-Beslutningsstøtte har hjulpet os med at finde dobbelordinationer, som man måske ikke lige fangede i en travl hverdag, og den har givet os påmindelser om at justere på medicin pga. en faldende GFR. Når vi ser en rød notifikation, kigger vi lige på, hvad det drejer sig om. At de fleste notifikationer, af forskellige årsager aktuelt ikke har den store betydning, gør ikke noget. Vi trøster os med, at der er styr på medicinen, og at systemet er til for at hjælpe os."

Annette Randløv, Randløv & Grarups Klinik

"Undervejs har jeg syntes, der var vel mange bokse og advarsler, man skulle tage stilling til, men den endelige udgave, synes jeg, er blevet rigtig anvendelig, idet en rød markering i et medicinskema stort set altid er værd at beskæftige sig med, fordi den er klinisk relevant."

Tilmelding

Produktark

Softphone

Brug din telefon hvor som helst, når som helst

Derfor lancerer A-Data nu Softphone-løsningen som har til formål at gøre arbejdsdagen nemmere for jer, da du med vores softphone kan tilslutte dig klinikkens telefoncentral, hvor som helst, når som helst.

Hvad er Softphone?

Softphone er en digital telefon, som du kan modtage og foretage opkald på. Du kan logge på klinikkens telefoncentral, hvad enten du arbejder hjemme, er på farten eller på hjemmebesøg.

Det betyder, at du har mulighed for at tilgå telefonmodulet i WinPLC, at ringe patienter op fra WinPLC og patienters journaler bliver slået op, når de ringer ind. Softphone giver dermed de samme arbejdsmuligheder, som du har i klinikken.

 

Tilmelding Softphone

Vejledning

A-Data support

Sådan bruger du supporten hos A-Data

A-Data support

Sådan bruger du supporten hos A-Data

Fra d. 15. december 2020 skifter A-Data telefonisystem og vil i fremtiden benytte det samme telefonisystem, som resten af EG Healthcare.

For dig som bruger betyder det blot, at du skal ringe ind på et andet telefonnummer. Åbningstider og supporterne du skal tale med, vil være dem, som du allerede kender. For vores supportere bliver det nemmere, da de kun skal bruge et telefonisystem, og det vil også gøre det nemmere at vikariere for hinanden ved spidsbelastninger.

 

Sådan gør du, når du ringer til supporten:

RING: A-Data hotline: 7260 2965 / A-Data tandlæge: 7260 2966

Vælg 1 for: Hotline

Vælg 2 for: Salg

Vælg 3 for: Regnskab

Vælg 4 for: Teknik

 

Åbningstider:

Mandag - fredag07.30-16.30
Fredag07.30-15.00

 

Sådan gør du, hvis du vil sende en fax:

Fax nummeret er 7013 2299. Husk at angive navn eller initialer på den person, henvendelsen skal rettes til.

 

Hent Support onepager her

Praksislægernes styrkede digitale profil giver genvalg til formand

Praksislægernes styrkede digitale profil giver genvalg til formand

Den genvalgte formand for Primærsektorens Leverandørforum, Michael Frank Christensen, EG Healthcare, er stolt over medlemmernes tillid og lover at bruge sine kræfter på at fremme den digitale udvikling til gavn for borgerne og det nære sundhedsvæsen.

 

Implementeringen af en digital indberetning af corona-bivirkninger for de danske praktiserende læger er en af de fælles it-opgaver, der er lykkedes i Michael Frank Christensens første to år som formand for PL, Primærsektorens Leverandørforum. Det skyldes et stærkt samarbejde og et mere proaktivt PL ifølge formanden, der netop er genvalgt frem til 2023.

- It-integrationen til en corona-bivirkningsservice for alle praktiserende læger herhjemme er et eksempel på, at it-leverandørsamarbejdet på tværs i sundhedssektoren bærer frugt, siger Michael Frank Christensen, der per 1. januar er genvalgt som formand for Primærsektorens Leverandørforum, PL.

PL er sammenslutningen af it-systemleverandører til alment praktiserende læger, speciallæger og andre behandlere i den primære sundhedssektor.

- Samtlige almen praksisser herhjemme er fra slutningen af januar 2021 klar til at indberette mulige bivirkninger, når corona-vaccinationerne går i gang. Med løsningen kommer lægerne til at spare tid på indberetning, op til en tredjedel af den tid, de normalt bruger på at indberette. Det er vigtigt i en tid, hvor der bliver pres på, fortæller Michael Frank Christensen.

It-integrationen til bivirkningsservicen er udviklet på opfordring fra PLO, Praktiserende Lægers Organisation og Lægemiddelstyrelsen.

- Det er fantastisk for både PLO, deres medlemmer og for hele samfundet, at vi er kommet i mål. Det har været en stor opgave på få måneder, men det gode samarbejde på tværs i primærsektoren har gjort, at vi kunne lykkes med det, siger Michael Frank Christensen.

 

Nyt samarbejde med FAPS

- PL spiller en vigtig rolle i digitaliseringsudviklingen i praksissektoren. I samarbejdet med PLSP, Primærsektorens Leverandør Service Platform, oplever jeg, at vi har en fælles motor og er gode til sammen at koble os på løsninger, siger Michael Frank Christensen.

Formanden fortæller, at arbejdet i PL i løbet af året også er udvidet med et nyt samarbejde med FAPS, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, og at dialogen er styrket med KiAP, Kvalitet i Almen Praksis.

Michael Frank Christensen fremhæver desuden det positive samarbejde med PLO, som han sætter stor pris på. Det er gensidigt fra PLO's side:

- PLO har udbygget samarbejdet, et resultat af en god og målrettet dialog med alle i PL-forum. En ny overenskomst for almen praksis står for døren, og hver leverandør skal levere flere løsninger. Samtidig stiger behovet og efterspørgsel efter fælles løsninger på tværs af lægesystemerne, og ikke mindst i den situation er det vigtigt og nødvendigt med den gode, konstruktive dialog, siger Martin Bagger Brandt, chefkonsulent i PLO.

 

Ser flere fælles snitflader

- I PL ser vi flere eksempler på, hvor vigtig den kollegiale dialog er. Vi begynder at se mere fælles på mulighederne, når vi konkret er sammen om at løse it-opgaver. Snitfladerne bliver flere og flere, fx FMK, Fælles Medicinkort og DDV, Det Danske Vaccinationsregister. Derfor vil det kun være en fordel, hvis vi på tværs kan justere blandt andet opdateringer i faste rul hvert år på de løsninger, vi har i drift. Det er et arbejde, vi er begyndt på og en af mine prioriteter, fordi det kan være med til at effektivisere, siger Michael Frank Christensen og tilføjer:

- Jeg oplever, at vi i PL har flyttet os. PL er blevet mere proaktivt, og vi er blevet bedre i stand til selv at udføre opgaver og at være en drivkraft.

 

Klar til ny overenskomst

Michael Frank Christensen ønsker at udbygge det tværkollegiale udviklingsarbejde endnu mere, herunder det igangværende arbejde med at gøre almen praksis digital:

- Vi lever i en tid, hvor der kommer nye projekter og krav hele tiden. Blandt andet ny overenskomst fra april 2021, og der skal vi være klar til at it-understøtte en masse opgaver. Derudover er der kommet spændende løsninger ud af arbejdet med at gøre almen praksis digital, og det skal fortsætte, siger Michael Frank Christensen.

- Min Læge appen, der er unik i Danmark, er endnu et eksempel på, at vi står sammen og løser vigtige it-opgaver. Her har vi i PL været med sammen med fx PLO og Sundhedsministeriet om at skabe en app, hvor borgeren har én app til alle læger og både kan kommunikere med sin læge og booke tider. Appen blev hurtigt udvidet til også at vise coronasvar.

Om PL de næste to år frem siger Michael Frank Christensen, der udover formandsskabet også er vice president i EG Healthcare:

- Vi skal bygge videre på det, vi har i gang. De omkring 3.400 almene lægepraksisser skal fylde endnu mere i digitaliseringsudviklingen, og en større del af praksislægernes arbejde skal være understøttet af it. Vi er godt på vej og viser, at vi kan løse vigtige sundheds-it-opgaver i fællesskab.

Jeg vil love, at mine kræfter bliver brugt på at fremme den digitale udvikling til gavn for borgerne og det nære sundhedsvæsen.